Torsk
Torskefilet har 75 kalorier og 17,5 gram protein pr. 100 gram — 23,3 gram protein pr. 100 kalorier. Se rå og kogt side om side.
Kilde: Rå: Torsk, filet, rå, Frida-ID 72 · Kogt: Torsk, filet, kogt, Frida-ID 562
Torsk er den råvare i tabellen, der leverer mest protein pr. kalorie blandt alt kød og fisk: 23,3 gram pr. 100 kalorier. Kun æggehviden ligger højere.
Hvorfor tallet er så lavt
De 75 kalorier pr. 100 gram er lave, fordi torsken næsten ikke har fedt — 0,58 gram pr. 100 gram, mod laksens 7,5. Torsk er en mager fisk, der lagrer sit fedt i leveren i stedet for i musklen, og det er derfor torskelever er en helt anden vare med 518 kalorier pr. 100 gram.
Kulhydrat er der ingen af, så hele kalorietallet kommer fra proteinet plus det lille fedtindhold. Det gør torsk til en af de få råvarer, hvor regnestykket næsten går op i hovedet: gram protein gange fire er tæt på kalorietallet.
Rå og kogt er det samme
De to kolonner viser identiske tal for kalorier, protein og fedt, og det er ikke en fejl. Frida har målt begge poster, og kogning i vand hverken tilfører eller fjerner næringsstoffer — fisken taber vand, men i den post er vandindholdet regnet tilbage til 100 gram færdig vare.
Den ene forskel er saltet: 0,26 gram pr. 100 gram i den kogte mod 0,19 i den rå. Det stammer fra kogevandet.
I praksis taber en torskefilet omkring en femtedel af sin vægt ved tilberedning, så 150 gram rå filet bliver til cirka 120 gram på tallerkenen. Proteinet flytter sig ikke — de 26 gram er de samme.
Vægt pr. filet
En portionsfilet vejer omkring 150 gram, og det er tallet bag knappen: 113 kalorier og 26,3 gram protein. Paneret torsk er en anden vare med 113 kalorier pr. 100 gram allerede før stegning, fordi panering er mel og fedtstof.
Log mængden
Vil du logge den mængde, du har tastet? Åbn den i Kalorietracker — en dansk kalorietæller, bygget af samme person som dette site. Linket sender kun Frida-ID og gram med; tallene regnes derovre på deres egen kopi af Frida.